M E K A L O D S E R I G R A F I A/S
MEKALOD SERIGRAFI A/S - HEJREVANG 17, 3450 ALLERØD - Tlf. 48 17 41 19 - Fax 48 17 03 13

Email: post@mekalod.dk

Firmaprofil:
Mekalod Serigrafi har beskæftiget sig med silketryk i mere end 30 år. Hovedbeskæftigelsen er i dag trykning direkte på metalemner af enhver art, så vores samarbejdspartnere er typisk metalvarefabrikker og elektronik producenter. Vi er med fra start, og kan tilbyde opsætning af tekster på PC-fotoplot-trykning og varmebehandling af tryk for optimal holdbarhed. Vi opbevarer og registrerer film hos os, så vi er klar til trykning inden varen kommer, da vi oftest er det sidste led i en række af processer, inden slutmontering af produktet, og er dermed vant til en meget kort leveringstid. Det kalder vi: Trykning on demand!
Processen:

Serigrafi har sit udgangspunkt i begrebet silketryk, der anvendtes af kineserne for over 2000 år siden. De brugte fint silkevæv, og afdækkede områder af dette, for herefter at overføre en flydende væske i de åbne områder til et emne, typisk til brug for porcelæns arbejde. I vore dage bruges der polyestervæv og alle motiver/tekster overføres via fotokemiske egenskaber, og kan idag udføres i en uovertruffen detalje gengivelse. Den moderne teknik har også her vundet sit indtog, og der kan startes fra en desktop PC, hvor hele opsætningen af tekster foregår, herefter plottes det direkte på film i meget høj opløsning, og denne overføres herefter til en ramme med væv. Igennem samme overføres en til arbejdet valgt farve direkte til emnet, der herefter ovnbehandles for maksimal holdbarhed.